Venstreradikalisering

Militant venstreradikalisering opstår som en reaktion på forudgående eller igangværende nationale eller internationale hændelser.

Militant venstreradikalisering opstår som en reaktion på forudgående eller igangværende nationale eller internationale hændelser.

Det kan eksempelvis være i spørgsmål om ligestilling, lige adgang til ressourcer, lige adgang til beslutningsprocesser, selvbestemmelse, adgang til frirum og modstand mod ejendomsret som udgangspunkt.

Militante handlinger opfattes som en måde at tilegne sig direkte indflydelse uden om det parlamentariske system, der opfattes som konservativt, reaktionært og fjendtligt – derfor betegnelsen "direkte aktion". Deltagerne i en involveret gruppering skaber over tid deres egen modkultur, der hos nogle kan udvikle et stærkt polariseret verdenssyn opdelt i klare grænser mellem venner og fjender.

Det polariserede verdenssyn og idealiserede forestillinger om direkte aktion som metode kan komme til udtryk i voldelige handlinger mod repræsentanter for fjenden i form af politiske modstandere, politi, symboler eller virksomheder. Voldelige handlinger legitimeres med henvisning til realiseringen af kampens – i deltagernes øjne – moralsk retfærdige mål.

Tilbage