Radikaliseringsprocesser og miljøer

Det har de seneste år været meget omdiskuteret, hvad der ligger bag radikaliseringen.

VINK er i tæt kontakt til forskningsmiljøet i Danmark og Europa, så du har gennem VINK altid let adgang til aktuel og opdateret viden om radikalisering.

Med udgangspunkt i artiklen 'Afsked med simple forestillinger' af forskeren Jørgen Staun, forsker på DIIS, har vi ridset hovedtrækkene fra de seneste år op:

Profiler – hvordan ser radikaliserede ud?

I årene efter terrorangrebet i New York i 2001 blev radikalisering kædet meget snævert sammen med terrorisme. Derfor lavede man nogle generelle profiler ud fra identificerede gerningsmænd fra kendte terroraktioner, og ledte efter nogen, der lignede dem. Den tilgang var af flere grunde uanvendelig. Dels var de kendte tilfælde for få til at give et nuanceret billede af sårbarheden for radikalisering. Dels at radikaliseringsprocesser kan finde sted for så bredt et udsnit af ”personligheder” ift. ideologisk og socio-økonomisk baggrund og personlig historie, at det næsten er umuligt at opstille faste profiler.

Dels har profil-tankegangen et enormt potentiale for at stigmatisere. Fodbold og rockmusik spiller ofte en stor rolle for voldelige højreradikale, men det giver ikke mening at udråbe alle, der interesserer sig for hård rock, som potentielle forbrydere. Det ville heller ikke hjælpe forebyggelsen af radikalisering.

Du kan selv forestille dig hvordan profilering ud fra islamisk inspireret radikalisering kan føre til en stigmatisering af alle religiøse mennesker.

Faser – hvordan blev de radikaliserede?

Den næste trend i forskningen blev ”Fase-teorierne”. Her fokuserede man ikke længere på hvordan en terrorist så ud, men på hvordan han eller hun var blevet terrorist. Faseteorierne er bedre end profilteorierne, men er heller ikke særlig brugbare, fordi de beskriver radikalisering som en ensrettet og uafvendelig proces. I realiteten kan en person bevæge sig både frem og tilbage mellem forskellige grader af villighed til vold – og måske pludselig opgive volden helt. Det tager faseteorier ikke højde for.

Problemet med fase-teorierne er større end som så, fordi man i flere lande – også i Danmark - troede så meget på dem, at man forsøgte at dømme borgere efter terrorlovene, hvis man blot kunne påvise, at de var på et bestemt trin i en faseteori. I Danmark afviste domstolene faseteorierne som grundlag for at fængsle folk.

Man kan sætte kritikken af profilteorierne og faseteorierne på spidsen, hvis man drager en parallel til stofmisbrugere. De fleste heroinmisbrugere er også rygere, men det betyder hverken at alle rygere er potentielle heroinmisbrugere (profil-tænkning) eller at alle der begynder at ryge før eller siden også bliver narkomaner (fase-tænkning).

Miljøer og faktorer

I stedet for snævert at prøve at beskrive enkelt personer, der muligvis/muligvis ikke kan være tiltrukket af voldsanvendelse, kan man forsøge at beskrive de miljøer, grupper eller subkulturer, hvor radikalisering er mere sandsynligt – dog dermed bestemt ikke sagt, at radikalisering med sikkerhed finder sted i bestemte miljøer, kun finder sted i bestemte miljøer eller er helt udelukket i andre miljøer. Tværtimod er virkeligheden langt mere broget.

Man kan tænke i en parallel til ungdomskriminalitet generelt. Det kan også finde sted alle steder, men måske oftere i visse miljøer frem for andre. I arbejdet med at forebygge ungdomskriminalitet – eller i det hele taget i arbejdet med unges trivsel – tænker man tit i risikofaktorer. Det er også relevant for den tidlige forebyggelse, hvis man bruger det varsomt.

Udfordringen er dog, at i nogle unges liv kan samtlige risikofaktorer, man overhovedet kan forestille sig, være til stede – men uden at den unge overhovedet er påvirket af det. Hos en anden ung er der måske kun en enkelt faktor i spil, men med en voldsom effekt på den unge. Miljøer og faktorer kan være gode retningspile for hvor du skal rette din opmærksomhed hen, men det er ikke en facit- eller tjekliste. Miljøer og faktorer er dog væsentlig bedre end faser og profiler, fordi det stigmatiserende fokus bliver fjernet fra den unge selv til hvad den unge er omgivet af og udsat for.

Tilbage