Forskning

Den nyeste forskning er optaget af spørgsmålet om, hvorfor nogle unge bliver tiltrukket af radikaliserede grupper.

Er det grupperne, som rekrutterer de unge og hjernevasker dem? Er det de unge selv, som opsøger disse miljøer? Hvorfor er det overhovedet tiltrækkende for enkelte unge at være en del af ekstremistiske grupper – uanset om de er voldelige eller ej? Og hvilken betydning har fællesskabet for en evt. radikaliseringsproces: kan det fremskynde eller hæmme de præferencer en ung kan have?

For at besvare disse spørgsmål er man nødt til at fjerne sig fra det snævrer fokus på terrorisme – ikke mindst når vi tale om unge, der muligvis/muligvis ikke er i risiko for at blive radikaliserede.

Se definitionen af terrorisme og radikalisering her.

Den nyere forskning trækker mere på almindelig viden om ungdomskulturer, identitetskriser, fortællinger, marginalisering og så videre. Fokus er flyttet til det man kan kalde ”grobunden” for radikalisering. Det er primært den nyere forskning, der er relevant for den tidlige forebyggelse.

Men ”Grobunden” er en gråzone af flere grunde. Profil- og faseteorierne tog udgangspunkt i konkrete kendte tilfælde af radikalisering, altså en beskrivelse af kriminelle. ”Grobunden” og den tidlige forebyggelse ser både på de tilfælde, der ender i radikalisering, og på dem, der ikke gør det. Som VINK forstår radikalisering, kan man først kalde en ung radikaliseret når vedkomne har anvendt vold eller utvetydigt opfordrer andre til at anvende vold med henblik på at fremme et religiøst eller politisk mål.

I en kommunal sammenhæng, hvor der arbejdes med tidlig forebyggelse, arbejdes der i mindre grad med radikaliserede unge og i langt højere grad med fornuftig håndtering af medarbejderes bekymringer for radikaliseringer. Og det er vigtigt at holde fast i, at der er langt flere af sidst nævnte slags end af den første.

Der er selvfølgelig en forbindelse mellem ekstreme fællesskaber og radikalisering, men det er særdeles vigtigt at fastholde, at det ikke er kriminelt at være fx nynazist eller medlem af en lukket sekt. Netop i en gråzone er det vigtigt, at holde fast i de få holdepunkter der findes, og radikalisering er altså bestemt af en handling – volden – ikke en bestemt holdning.

Tilbage