Definitioner

Sådan definerer vi radikalisering, ekstremisme, terrorisme, racisme og ytringsfrihed.

VINK arbejder ikke med terrorisme, men i sammenhængen kan det være relevant at læse definitionen, fordi terror er meget præcist defineret i lovgivningen. Kernen i definitionen af radikalisering er nemlig anvendelsen af vold, som ligeledes er konkret og præcist defineret i lovgivningen.

Helt anderledes er det med definitionen af ekstremisme, som er mindre klart defineret, da ekstremisme handler om ideer, tanker, følelser og værdier. Først og fremmest er det vigtigt at huske, at ekstremisme ikke i sig selv er forbudt. I Danmark er det fuldt ud lovligt at være racist, fundamentalist, revolutionær og antidemokratisk, så længe man ikke udfører ulovlige handlinger eller utvetydigt opfordrer andre til ulovlige handlinger.

Neden for kan du læse de tre definitioner:

Radikalisering:

”En proces hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.”

Ekstremisme:

”Ekstremismen er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i ”dem og os”. Ekstremistiske idéer kan komme til udtryk på forskellig vis og kan i deres yderste konsekvens medføre, at personer eller grupper anvender voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro.”

- Definition ifølge Integrationsministeriet.

Terrorisme:

Ifølge straffelovens § 144 er terrorisme en handling,

”som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade.”

Herefter nævner straffeloven en række konkrete handlinger som vold, mord, chikane, ildspåsættelse, trusler, hærværk, osv., der alle kan kaldes terrorisme, hvis de udføres med ovenstående forsæt.

Racisme og ytringsfrihed:

I en diskussion med og om ekstremistiske holdninger kan man møde udsagnet: ”Vi har ytringsfrihed, jeg må sige hvad der passer mig”. Men det er ikke helt korrekt. Vi har i dansk lovgivning flere paragraffer, der forsøger at sætte grænser for, hvad man har lov at sige om andre mennesker.

Det er fx ikke tilladt offentligt at anklage folk for kriminalitet, hvis man ikke kan bevise det i en retsal. Man må heller ikke opfordre andre til kriminalitet, eller true nogen med kriminalitet, fx vold, tyveri eller hærværk.

Desuden er det forbudt offentligt at forhåne eller nedværdige en gruppe medborgere på baggrund af fx race, religion eller seksualitet. Det er den såkaldte ”racisme-paragraf”, straffelovens § 266 b.

Straffelovens § 266 b
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden medde-lelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Og så må man heller ikke fornærme Hendes Majestæt Dronningen.

Tilbage